Historie
Maskinfabrikken Ertech Stål A/S blev stiftet i år 2000 med henblik på at levere fleksibelt underleverandørarbejde til maskinindustrien i Danmark og Europa. Målet var fra starten at etablere en velrenommeret, troværdig og solid underleverandør-virksomhed, der kombinerede den nyeste teknologi med klassiske håndværkstraditioner og know-how – alt sammen til gavn for vores kunder.
I september 2000 påbegyndtes produktionen på den første maskine, og siden er virksomheden vokset støt og roligt år for år – både i antal maskiner og dygtige medarbejdere. I 2007 havde vi etableret flere end 14 store bearbejdningscentre i maskinproduktionen, der er kendetegnet ved den mest moderne teknologi i branchen. Den del af virksomheden har specialiseret sig i bearbejdning af store emner. Produktionen afsættes til sværindustrien, f.eks. vindmølle-, skibs- og presserindustrien. En stor del af produktionen går til eksport. Vi sælger til bl.a. Tyskland, Sverige, Holland, Belgien og Tjekkiet.
Samtidig er virksomheden blevet udvidet med en fleksibel smedeafdeling, der arbejder med både egenproduktion og servicering af værktøjer og fiksturer til maskinafdelingen.
I foråret 2006 er virksomheden udvidet med en nyopført og moderne overflade-behandlingsafdeling med faciliteter til damprensning, klargøring, sandblæsning, metallisering, maling og finish. Hermed er forretningsgrundlaget udvidet fra primært bearbejdningen af råemner til også at indeholde overfladebehandling.
Samlet set besidder virksomheden i dag en ganske unik position på markedet. Vi er i dag i stand til at levere alle processer fra modtagelse af råemner, til udvikling af værktøjer, bearbejdning til fremsendelse af færdigbearbejdede og overfladebehandlede emner, hvorhen kunden skulle ønske dette på lokaliteter i Europa. For alle faser gælder, at dette foregår efter de højeste kvalitetsstandarder.
Den stærke og stabile vækst har blandt andet betydet, at Ertech Stål A/S har modtaget en række priser. Dem er vi alle stolte af. Ikke kun for priserne, men især fordi de fungerer som skulderklap til vores virksomhed og alle de engagerede og dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager til, at vi kan nå vores fælles mål. Udvikling har betydet, at vi er blevet over 150 ansatte.




